Prøver og eksamen


Skolen har siden sin start i 1979 årligt evalueret hver elev skriftligt både fagligt og menneskeligt. Derudover er elevernes trivsel, det sociale miljø og den enkelte elevs udvikling et fast punkt på lærermøderne. Det betyder, at alle pædagogisk ansatte er bevidste om eleverne og klasserne og derfor kender børnene indgående.

Desuden vil vi gerne gøre opmærksom på følgende:

  • Elever fra vores skole kan fortsætte deres skolegang på efterskole uden Folkeskolens Afgangsprøve
  • Elever fra vores skole kan efter 9. klasse uden Folkeskolens Afgangsprøve gå direkte i 10. klasse (f.eks. Hjørring Ny 10.)
  • Teknisk skole og Handelsskolens grunduddannelse (HG) optager elever med 9 års gennemført skolegang (ikke nødvendigvis Folkeskolens Afgangsprøve)
  • De gymnasiale ungdomsuddannelser kræver, at skolen erklærer eleven for egnet – samt at elever fra skoler uden Folkeskolens Afgangsprøve skal til optagelsesprøve.

Hvis du vil læse mere om evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen, kan du hente en længere beskrivelse ved at klikke her.