Fagene


Der er periodeundervisning på Hjørring Ny Steinerskole, dvs at dagen begynder med to timers hovedfag, som f.eks kunne være regning. Perioderne har en varighed på 3-4 uger. Det giver eleven mulighed for at fordybe sig helt i ét fag. I de små klasser vil det typisk være et skift mellem dansk og regning, hvor det i de større klasser bliver udvidet med mange fag – eksempelvis kemi, fysik, geografi, biologi etc.

wp_20150513_11_36_49_pro-1024x658Træsløjd og håndarbejde giver i eftermiddagstimerne børnene en chance for at hvile hovedet, mens hænderne arbejder. Det at arbejde med hænderne er essentielt for ethvert menneskes alsidige udvikling.

Gymnastik og eurytmi er vigtige for den kropslige udfoldelse. I gymnastikken forsøger vi at oparbejde en større bevidsthed om rum og kraft, så bevægelserne kommer ud over det mekaniske. I eurytmien bliver bevægelserne udtryksmidler, der visualiserer sprog og musik.

De store kulturperioder behandles grundigt i fortællestoffet, passende til barnets alder. Fortællestoffet er de enkelte årganges hovedtema, som går igen gennem hele året.

Fortællestoffet på de enkelte årgange er:

Bh.kl.  Eventyr

  1. kl. Eventyr
  2. kl. Fabler og legender
  3. kl. Det gamle Testamente
  4. kl. Den nordiske mytologi
  5. kl. Gamle kulturer: Den urindiske, den græske, persiske og egyptiske kulturer
  6. kl. Romerriget
  7. kl. Renæssancen og opdagelsesrejser
  8. kl. Udvalgte kapitler af verdenshistorien. Der vælges fra perioden fra 1650 til vores tid, hovedvægten lægges på tekniske opfindelser, industrialismens og handelens udvikling
  9. kl. Opsamling og uddybning af tidligere års fortællestof, samt nutidshistorie fra 1. verdenskrig og frem til i dag.